Nexttech er et videncenter for 3D teknologier, hvor virksomheder kan tilegne sig viden og kompetencer om udvikling, anvendelse og fremstilling af emner.
Siden september 2017 har Nexttech arbejdet med at klæde deres medlemsvirksomheder på med 3D kompetencer for at styrke deres konkurrenceevner i industrien.
IBA’s overtagelse af Nexttech etableres for at fremme det tekniske uddannelsesniveau og udbrede forståelsen for 3D print. Kolding skal være et mekka for tekniske uddannelser. Både når det gælder fuldtidsuddannelser og efteruddannelser til områdets mange tekniske arbejdspladser.
”Jeg ser frem til et godt samarbejde med IBA til glæde for vores medlemmer. Jeg sikker på, at IBA vil give os store muligheder for at udvikle uddannelser inden for 3D teknologier, da IBA har stor erfaring inden for undervisning og efteruddannelse.”
Karsten Friis Hansen, Direktør Nexttech