3D-print teknologier
Udvalgte 3D-print teknologier inden for plast og metal
Hvilken 3D-print teknologi bør jeg anvende?
Den 3D-print teknologi, som du vælger til dit print, har afgørende betydning for dit færdige produkt. De forskellige 3D-print teknologier har både fordele og ulemper. For eksempel kræver nogle teknologier, at der skal support (støtte) på emnet, mens det printes. Andre har en mere omfattende efterbehandlingsproces.
Der er blandt andet pulverbaseret, væskebaseret og ekstruderings print, hvoraf der findes mange forskellige kvaliteter og materialer, som kan opfylde forskellige behov. Derfor er det vigtigt at sætte dig nøje ind i hvilken teknologi, som giver mening at bruge til dit projekt. Alternativt er du altid velkommen til at kontakte os, så kan vi hjælpe dig godt i gang.
Teknologier til 3D-print i plast
FFF står for Fused Filament Fabrication, også kaldet ekstruderingsprint. Dette er en af de mest kendte 3D-print teknologier og omtales ofte i daglig tale som ‘trådprint’ eller ‘pølseprint’. Teknologien fungerer ved, at der ekstruderes termoplastisk materiale (også kaldet filament) gennem en opvarmet dyse. Dysen printer materialet ud lag på lag på byggeområdet i et for-defineret mønster.
CFR er en forkortelse for Continuous Fiber Reinforcement og er et begreb, som er opfundet af Markforged. Dette beskriver en teknologi, som bruges i samme printer som FFF, hvori der sidder to dyser. Her printer den ene dyse et lag med almindeligt filament, hvorefter den anden dyser printer et lag med et forstærkende materiale, som eksempelvis kulfiber, fiberglas eller Kevlar™. Dermed forstærkes hvert lag af printet, og resultatet er et print i komposit, som er mange gange stærkere end et emne printet uden forstærkning.
SLS står for Selected Laser Sintering og er formentlig den mest anvendte metode til industriel 3D-print. Materialet, som bruges til SLS print, er termoplastisk pulver. Måden, hvorpå SLS fungerer, er, at der påføres et tyndt lag pulver på byggefundamentet, som glattes ud, hvorefter en laser smelter materialet i det område, hvor der skal bygges. Derefter sænkes byggefundamentet, og der pålægges et nyt lag pulver, som igen smeltes. Denne proces gentages, indtil emnet er færdigt. Det færdige emne ligger i et kar med pulver, hvorfra det graves ud og glasblæses for at udskille det overskydende pulver. Pulveret fungerer som support for emnet, hvorfor det ikke er nødvendigt at overveje i design processen. Ydermere er det muligt at fremstille emner med snap-løsninger og bevægelige dele med denne teknologi.
MJP står for Multi Jet Printing og er en teknologi, som er kendetegnet ved at minde om den almindelige 2D-print teknologi. Med MJP teknologien har printeren et printhoved, som lægger 2 typer materiale ud i et tyndt lag. Derefter hærdes materialet af en UV lampe og processen gentages, indtil emnet er færdigt. Printhovedet udskiller to eller flere materialer, hvoraf det ene er en voks, som fungerer som support til emnet. Voksen skal efterfølgende renses af, hvilket gøres ved hjælp af varme. Materialet, der bruges til denne teknologi, er typisk hærdeplast, men det er også muligt at printe i to forskellige typer voks. Dette gør man typisk for at bruge voksemnet til efterfølgende støbning.
DLP står for Direct Light Processing og er en væskebaseret proces. Måden, hvorpå DLP fungerer, er ved at der lukkes væske ind på printpladen, hvor en projektor i bunden lyser på det område, som skal hærdes. Derefter lukkes et nyt lag væske ind, og processen gentages indtil emnet er færdigt. Dette er en teknologi, som er meget anvendelig til at printe med en høj detaljegrad og med fine overflader. Derudover er dette en meget hurtig måde at printe på. Man skal være opmærksom på, at emnet har brug for support, hvorfor der også er lidt efterbehandling involveret.
SLA står for Stereolithography Apparatus og er en teknologi, som er meget lignende DLP. Måden, hvorpå de to teknologier adskiller sig fra hinanden, er ved, at SLA materialet hærdes med en laser, hvilket gør det muligt at få endnu finere overflader, end med DLP. Men processen er en del langsommere.
MJF står for Multi Jet Fusion og er en teknologi, som er blander flere elementer fra andre teknologier. Den er pulverbaseret ligesom SLS og har et printhoved ligesom MJP. Det fungerer ved, at der lægges et lag pulver på byggepladen, hvorefter printhovedet farver de dele af pulveret, som skal printes. Herefter varmes pulveret op af lamper, og det pulver som er farvet smelter sammen, mens det resterende pulver fungerer som support. Herefter sænkes byggepladen, og processen gentages, indtil emnet er færdigt. Når emnet er færdigt, tages det ud af pulveret og glasblæses for at rense det resterende pulver fri.
Teknologier til metal 3D-print
ADAM står for Atomic Diffusion Additive Manufacturing og er en relativt ny teknologi fra november 2018. Denne teknologi fungerer på mange måder som trådprint, hvor der gennem en dyse ekstruderes en tråd som printes i lag. Tråden består af en blanding af metalpulver, plast og voks, hvilket er nødvendigt for, at tråden kan ekstruderes. For at få et rent metal emne er det derfor nødvendigt med en del efterbehandling. Denne efterbehandling omfatter en renseproces og en efterfølgende sindringsproces, inden emnet er færdigt.
DMLS står for Direct Metal Laser Sintering, hvilket er en pulverbaseret proces. I denne teknologi bredes et tyndt lag pulver ud over byggepladen. Hvorefter en laser bearbejder de områder, som emnet skal printes i. Det får metalpulveret til at smelte sammen. Denne proces gentages, indtil emnet er færdigt, hvorefter printeren nedkøles, inden emnet tages ud.
SLM står for Selective Laser Melting og er en proces, som minder meget om DMLS med den undtagelse, at metallerne fusionerer på et molekylært niveau fremfor at smelte. Dette har en betydning for de materialer, det er muligt at bruge i printeren.