Metal X er verdens første Atomic Diffusion Additive Manufacturing (ADAM) maskine. Markforged Metal X ekstruderer metalpulver bundet i plast og voks, for at udskrive emnet et lag ad gangen. Emnet vaskes og sintres derefter for at fjerne voks og plastbindemidlet, og binde metalpulveret. Denne proces givet et færdigt emne af metal som er stærkt og med massefylde som er sammenlignelig med valset stål (94%+).
ADAM-teknologien eliminerer også sikkerhedsrisikoen forbundet med traditionel metal 3D-udskrivning, mens den muliggør nye funktioner som closed-cell opfyldning, som reducerer vægten og omkostningerne på emnet.