”Gå globalt! Danske virksomheder har brug for det!”

Så klart lød hovedbudskabet, da Danielle Bjerre Lyndgaard fra Dansk Industri var taget til IBA Erhvervsakademi Kolding for at tale til de studerende ved arrangementet International Day. Det er en dag, som netop sætter fokus på mulighederne for – og gevinster ved – at lægge en del af sit studieliv i udlandet.

Med sine 19.000 medlemsvirksomheder er Dansk Industri den største erhvervsorganisation herhjemme. Og Danielle Bjerre Lyndgaard er chef for afdelingen Global Talent & Mobility, som blandt andet hjælper virksomheder, der har brug for at sende arbejdskraft til udlandet – eller etablere internationale ansatte på det danske jobmarked.

 

Billede af Nicole Altai
Nicole Altai er IBA-studerende og har valgt at studere et semester i udlandet. Det foregår i spanske Valencia. – For mig er udvekslingen en god måde at få den drøm prøvet af, fortalte hun før afrejsen om glæden ved at kombinere studierne med ønsket om at bo i udlandet. Nicole Altai læser Finansbachelor.

 

– Danmark er en lille, åben økonomi, som handler med utroligt mange lande. Derfor har virksomhederne meget ofte brug for ansatte, som har sproglige kompetencer og ved noget om kulturer i andre lande. Vi taler om ansatte, som har forståelse for, at Danmark er en del af en global økonomi, siger Danielle Bjerre Lyndgaard.

 

Det internationale aspekt

Derfor er hun en stærk fortaler for studieophold i udlandet og praktikpladser under fjerne himmelstrøg. Hun understreger, at udlandsophold giver både udsyn og indsigt, og man bliver stærkere på sprog. Helt generelt bliver man bedre klædt på til et arbejdsliv, som for mange vil blive internationalt i et eller andet omfang.

– Jeg har ingen forskning, som dokumenterer det. Men min vurdering er, at det i dag er meget svært at gå gennem et langt arbejdsliv uden at blive eksponeret for det internationale aspekt, siger Danielle Bjerre Lyndgaard og uddyber:

– Det er der mange eksempler på. Måske samarbejder man med folk i udlandet, eller også har man udenlandske leverandører. Nogle får en international kollega, og flere vil opleve, at deres virksomhed får en international ejer. Det sidste er noget, som sagtens kan ændre hele virksomhedskulturen.

 

Flere muligheder

Global Talent & Mobility-chefen understreger, at studerende kan opnå en international profil på mange måder. Hvis man ikke ønsker at rejse ud, så kan man for eksempel søge samarbejde og samvær med internationale, som er kommet her til landet for at studere.

Begge muligheder står åbne hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Hvert år sendes mange studerende udenlands på længere ophold, men akademiet har også flere andre tilbud: Det gælder blandt andet korte studierejser, International uge, kinesisk undervisning og IBA’s engelsksprogede talentprogram, hvor man deltager i internationale konkurrencer.

 

IBA’s nye certifikat

Alle aktiviteter – både på IBA og i udlandet – giver point, så man sammen med sin eksamen kan få overrakt et Global Competences Certificate. Det beviser, at man på forskellig vis har tonet sin uddannelse med et internationalt udsyn. For eksempel hvis man har taget et semester på en af de mange institutioner verden over, som IBA samarbejder med.

– Certifikatet har vi lige indført. Formålet er, at vi gerne vil anerkende, når en af vores studerende har taget et internationalt initiativ i løbet af sin uddannelse. Både fagligt og personligt er det en rigtig god idé, og vi ved, at det også er noget, som virksomhederne ønsker. De vil rigtig gerne have ansatte, der har et ”global mindset”, siger Sigrún Sigurjónsdóttir, der er international koordinator hos IBA Erhvervsakademi Kolding.

 

Internationale muligheder

Som fuldtidsstuderende på IBA Erhvervsakademi Kolding har du mulighed for at tage et semester i udlandet. Vi har en lang række samarbejdsskoler både i og uden for Europa, som du kan vælge imellem.

Derudover har du mange andre muligheder for at få internationale erfaringer og oplevelser.

På IBA har du en lang række muligheder for at få international erfaring:

  • Erasmus udveksling
  • Magellan Exchange
  • Andre udvekslingsprogrammer
  • Kortere studieophold i udlandet
  • Sommerskole i udlandet
  • Praktik i udlandet.
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Billede af Nicole Altai i Spanien.

Internationale muligheder

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist

Var det ikke for størrelsesforskellen, er det let at sammenligne Lemvigh-Müllers centrallager med en myretue. For der er en konstant aktivitet i og omkring det kæmpe lager, som sammen med firmaets administration udgør en af Koldings største virksomheder.

Indenfor på lageret håndterer personalet flere tusinde varenumre, og hele døgnet ankommer eller afgår lastbiler med tung fragt. Chaufførerne ruller herfra med gods til hele Danmark.

Akademiuddannelse i Ledelse

God og kompetent ledelse er vigtigere end nogensinde før. Uanset om det er i et mindre projektteam eller en stor international virksomhed. Og præcis som en håndværker har du ­brug for en opdateret værktøjskasse til at udføre jobbet tilfredsstillende og lede på en motiverende og effektiv måde.

Derfor skal du læse en akademiuddannelse i ledelse:

  • Uddannelsen sætter fokus på lederens personlige udvikling, ledelse af medarbejdere, individuelt, som i teams, samt ledelse af organisatoriske forandringer.­
  • Du styrker dine personlige og ledelsesfaglige kompetencer, og du bliver i stand til at gennemføre personaleledelse i private og offentlige virksomheder.­
  • Bliv i stand til at sikre faglig og personlig udvikling af dine medarbejdere. Få værktøjerne til at kunne understøtte virksomhedens eller organisationens strategi og daglige drift.
Læs mere om Akademiuddannelse i Ledelse her
Foto af Leendert Hage
– Vi er forskellige som mennesker, og derfor skal vi også behandles forskelligt. På lederuddannelsen arbejder vi med mange teorier og modeller, men man kan ikke trække en bestemt model ned over alle mennesker – sådan fungerer det ikke. Man er nødt til at oversætte teorien til den hverdag, man møder hjemme i sin virksomhed, siger Leendert Johannes Thobiasen Hage.

 

38-årige Leendert Johannes Thobiasen Hage fra Dalby er blandt de ansatte hos stål- og teknikgrossisten, som holder til på Nordager. Han er driftskoordinator, så i det daglige er det hans ansvar at varekæden kører som smurt. Hylderne skal fyldes med de korrekte varer, og over hele landet skal kunderne være tilfredse, når de modtager deres bestillinger fra terminalen i Kolding.

– Som driftskoordinator skal jeg sørge for, at driften kører, som den skal. At problemerne bliver løst hen ad vejen, og at der er styr på sygemeldinger og bemandingsplaner, siger Leendert.

Han begynder arbejdsdagen klokken 04 om morgenen sammen med det første hold. De følgende timer møder flere og flere kolleger ind, og ved 11-tiden er omkring 200 mand i sving med at plukke, pakke og fylde op på lageret.

Foto af Lendeert Hage
Til dagligt arbejder Leendert på Nordager i det nordlige Kolding, hvor Lemvigh-Müller har administration og centrallager. Privat bor han i Dalby med sin hustru og seksårige søn.

 

Straks han fik jobbet som driftskoordinator, var det firmaets ønske, at Leendert gik i gang med en grundlæggende efteruddannelse i ledelse. Han havde simpelthen brug for mere teori for at kunne udfylde den nye rolle. Derfor begyndte han på IBA Erhvervsakademi Kolding med faget ”Ledelse i praksis”.

– Når man har kontakt med så mange kolleger hver eneste dag, så er det vigtigt at have nogle ledelsesværktøjer med i sin rygsæk. Det hjælper, så du i det daglige har blik for det hele menneske, siger Leendert.

 

Man har brug for en chance

Trods sit flydende danske er han hollænder. Leendert flyttede til Kolding for otte år siden. Han fik hurtigt et job på centrallageret hos Lemvigh-Müller, hvor han først arbejdede med specialforsendelser, der går ud til hele verden. Tidligere har han haft flere forskellige typer jobs – blandt andet som sikkerhedsvagt – men han har faktisk ingen længerevarende skolegang, siden han blev færdig med high school i sit hjemland.

– Nogle gange har man brug for en chance her i livet. At der er nogen, som har tillid til dig. Det har jeg oplevet hos Lemvigh-Müller, der valgte at tro på mig. Heldigvis kunne min nærmeste leder spotte præcis de udfordringer, som jeg havde brug for i mit arbejdsliv, siger Leendert.

Han begyndte sin undervisning med faget ”Ledelse i praksis”. Denne vinter er han gået videre med ”Forandringledelse”.

Foto af Leendert Hage
Det var et ønske for virksomheden, at Leendert skulle tage efteruddannelse. Men det var hans eget valg at læse videre ud over det grundlæggende inden for ledelse.

 

– Jeg har været gennem en stor personlig udvikling. Det er der ingen tvivl om. Og undervisningen har helt afgjort ændret den måde, jeg løser mine opgaver på som driftskoordinator, siger Leendert.

 

Efteruddannelse er en god investering

Først og fremmest ser han sig selv som mere empatisk. Det er ikke længere ”my way or the highway”, som han udtrykker det. Der bliver lyttet mere til kollegerne. Og der bliver taget flere individuelle hensyn.

– Man kan jo godt forlange at få ret på sin egen måde. Men samarbejdet er meget vigtigere. Du kan ikke få bedre kolleger end folk, der trives godt i det daglige.

Leendert lægger ikke skjul på, at efteruddannelse er hård kost. Der skal hænges i, når man skal passe både job, undervisning og lektier. Til gengæld har han løbende fået brug for sin nye viden, selv om det først er henne i foråret 2023, han efter planen er helt færdig med sidste eksamen på IBA.

– Mit ultimative mål er, at jeg på et tidspunkt bliver forfremmet til leder. Derfor ser jeg også det hårde arbejde med efteruddannelsen som en rigtig god investering – både for mig selv og for Lemvigh-Müller.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Karrieremøde & uddannelsesplan

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Et uforpligtende karrieremøde kan være det rigtige for dig.

Læs mere om karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

 

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Hør om dine muligheder for merit her

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Økonomisk tilskud til efteruddannelse

Mange har mulighed for at søge tilskud til deres efteruddannelse via OmstillingsfondenKompetencefondeStatens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse muligheden

Læs mere om dine muligheder her

Karina Vesterager

 

Skræddersyede uddannelser til virksomheder

Få et specialdesignet uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder.

Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og jeres forudsætninger.

Få et stræddersyet forløb til jeres virksomhed

Billede af Morten Kier

 

Eksamensangst? Der er hjælp at hente

Du er ikke alene. Der er en del voksne studerende, som frygter eksamen.

Men der er hjælp at hente, og derfor hjælper Morten Kier studerende på efteruddannelserne med at overkomme angsten.

Læs mere om eksamensangst her
HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega