Sanovos silikone sugekop

Sanovos silikone sugekop

Fra print til støb

NEXTTECH har i samarbejde med Sanovo udviklet en sugekop i silikone. Egentlig var Sanovos ide at 3D printe en sugekop, men teknologien satte sine begrænsninger. Derfor udviklede det sig, til at undersøge mulighederne for at 3D printe en støbeform, hvor sugekoppen kunne støbes i.

Sanovo er en af de førende virksomheder indenfor Turn-key-anlæg til ægproduktionen. Sugekoppen skal kunne løfte ægget fra et sted til et andet, samtidig med at ægget undersøges for, blandt andet kønnet af kyllingen. Derfor var der høje krav til sugekoppen, og dermed også støbeformen vi skulle 3D printe.

Vi var nervøse for, om projektet ville lykkes, dels på grund af at sugekoppen har en meget kompliceret geometri. Dels de høje krav, der er til præcision for at få fine/glatte overflader i formene. Efter et intenst samarbejde og adskillige prototyper lykkedes det, og resultatet var imponerende.

Vi valgte at printe formene på vores ProJet 3600 Max. Den opfylder vores krav til præcision, og vi opnår det allerbedste resultat, både med hensyn til de printede forme og de efterfølgende silikonestøb. Formene er printet i acryl.

”De er meget åbne overfor at indgå i samarbejder og udviklingsprojekter. For os betyder det, at vi ikke skal investere i opbygningen af egne faciliteter og kompetencer.”

Designingeniør (R&D) Martin Sørensen, Sanovo Technology Group
Luk menu