Dyrlæge Nicolai Aggers pumpe

Dyrlæge Nicolai Aggers pumpe

Fra madpapir til prototype og kommunikation i øjenhøjde!

Dyrlæge Nicolai Agger mødte personligt op hos os med en skitse over sin ide (pumpen). Kort fortalt var vi to eksperter på hver vores felt. Det betød, at vi i fællesskab var nødt til at hjælpe hinanden igennem udviklingsforløbet med hver vores ekspertviden. Vores samarbejde resulterede i, at vi allerede efter 14 dage stod med den første prototype i hænderne.

NEXTTECH har været med i processen fra den første skitse, over design og konstruktion til print. Vi hjalp også med at skaffe de dele til pumpen, som ikke skulle printes.

For at projektet skulle lykkes, på allerbedst vise, var det vigtig, at vi fik et tæt samarbejde, som kunne styrke vores kommunikation. Eftersom vi var specialister på hver vores område, var det vigtig, at vi fik formidlet den rigtige viden og i øjenhøjde.

NEXTTECH vidste meget lidt om køers anatomi, og hvilke muligheder og begrænsninger det havde til udformningen af pumpen. Nicolai derimod vidste ikke meget om 3D printteknologier, men havde en ide om, at det kunne hjælpe ham hurtigere i mål med sin prototype. Hvilket også var tilfældet, for efter 14 dage stod vi med den første prototype i hænderne.

Dette projekt er et godt eksempel på, hvad det er 3D print kan i forbindelse med udvikling af prototyper. For det har fra starten været meningen, at de seks til syv printede emner på sigt skulle sprøjtestøbes. Derfor valgte vi at printe delene med SLS-teknologien (Selected Laser Sintering), og af et materiale, som minder om dem, man anvender i sprøjtestøb.

Udviklingen af produktet er lavet med hensyn til, at den skal kunne sprøjtestøbes i fremtiden.

Nicolai Agger
Luk menu